Den 24 marts 2015 blev der givet fuld gas i Odense centrum.

Den tidligere IHS-lærerinde, Ulla Wolff, svingede forbi til en ikke mindre end to timers formidabel og ubarmhjertig step/aerobic/tabata-lektion, som de færreste vil glemme foreløbigt.

Med sin sædvanlige energi og det velkendte overskud guidede hun både de uvante ”pumperdrenge” og de stepkendte tøser gennem de lækreste steptrin, de svedigste aerobictricks og de hårdeste tabata-øvelser.

Efter den både underholdende og udfordrende omgang, kunne deltagerne igen trække vejret mens herlig frugt blev fortæret og snakken fik frit løb.

Dette IHS-arrangement var en særlig udgave af ”2. torsdag i måneden” og én ting er sikkert: Ingen af de 20 deltagende tidligere IHS’ere gik fra dette event uden ømme stænger og højt humør!