Vi bringer her en artikel fra det nye elevskrift i dens fulde længde.

Som tidligere elev på IHS har jeg to ophold på opleveren og minderne er lutter lyse. Jeg har set højskole fra en elevs synspunkt, og jeg har suget alle de oplevelser til mig, som jeg kunne komme afsted med. Andre har ét. Fælles for de højskolemennesker jeg kender er dog, at ingen af dem kunne finde på tale skidt om højskole som institution. Om det så er fordi man på højskole lærer at tælle de lyse timer eller måske i ren og skær mangel på negativitet er svært at sige.

Er det fællesskabet, lærerne, udbyttet, dannelsen, sporten eller kunsten der gør højskolen godt eller sågar det hele i en stor pærevælling. Ja, hvad er egentlig god højskole?

Udbytte. Det er et svært kommercielt ord sætte i samme sætning som højskole, men hvad er mit, såvel som statens, udbytte af mit højskoleophold? Staten poster staten år ud og år ind styrtende mange penge i en institution, der ikke nogen steder er direkte adgangsgivende. Samtidig er et af de helt store punkter på den politiske dagsorden fremdrift, foruden det faktum, at vi skraber kistebunden for at bevare den danske velfærd som vi kender den. Så hvad er højskolens rolle egentlig i det danske samfund?

Det meste nervepirrende er dog spørgsmålet om hvor højskolen er på vej hen. Ligner den sig selv, som vi kender den i dag, kigger vi bare 10 år frem. Og er vi overhovedet enige om kursen?

Med disse spørgsmål fra et bottum-up synspunkt, besluttede jeg mig for at finde ud af hvordan det bliver betragtet top-down – og hvor ellers end hos de danske højskoleforstandere. Udbyttet af denne undersøgelse vil jeg gerne dele med jer kære læsere:

 

Rikke Forchhammer 

Forstander Kogerup Højskole

Hvad er højskolens rolle i det danske samfund?

Højskolens rolle er primært at udvikle unge mennesker til selvstændige, nytænkende, kreative og modige mennesker og medborgere. Elever, der møder mennesker i øjenhøjde med rummelighed, fantasi og dannelse. Det gælder for så vidt også de ældre borgere på vores korte kurser.

 

Hvad er god højskole for dig?

God højskole for mig er et sted, hvor kreative ideer, høj faglighed og mennesker kan udfolde sig frit – uden hensyntagen til eksamener og autoriteter. Et læringsrum kun styret af lyst og nysgerrighed, og hvor man lærer at tage ansvar for hinanden og sig selv. At der er højt til loftet, humor, empati, alvor, fest og ballade.

 

Hvordan ser Danmarks højskolemiljø ud om 10 år?

Jeg tror vi fortsat finder mange, gode højskoler i Danmark om 10 år – en sådan god idé kan man ikke komme udenom. Jeg håber ikke at Danmark presser de unge yderligere til at komme hurtigt igennem deres studieforløb. Der skal være reflekterede og selvstændige unge, dem som højskolerne kan danne og udvikle på elevernes egne præmisser. Jeg tror der bliver nye fag/nye områder højskolerne vil udbyde – klima, immigration, verdens tilstand i det hele taget vil skulle tages endnu mere alvorligt. Her vil højskolerne spille en stor rolle.

 

Claus Bock
Forstander Højskolen Snoghøjen

Hvad er højskolens rolle i det danske samfund?

Rolle er for mig et passivt udtryk. Jeg har fået givet en rolle. Andre har defineret mig. Der er langt mere i højskolens hjerte og væsen. Her gør man mere end blot at tage en rolle på sig.

Højskolens rolle er ufattelig væsentlig med dens unikke miljø af: tid, “ingen” krav og mængder af kompetencegivende forløb.

For nu at sætte det lidt i perspektiv. Mange almindelige unge (og voksne) oplever at være presset til løb gennem hele opvæksten, fra børnehave over folkeskole til gymnasium videre til næste uddannelse, med kravet om at gøre det hurtigst muligt og under vedvarende trusler om at “skulle tage sig sammen, ellers kommer de og tager vores velfærd”. “Vi har så travlt”.

Der brug for modbilleder til dette og der har højskolerne også en rolle, måske den vigtigste og lidt oversete.

Efter det hæsblæsende forløb og de let skjulte krav om konstant at holde sig løbende, ankommer en hel del (mest) unge hvert år til højskoler landet over.

Vi sætter troligt trædemøller op, så de kan få taget den værste stress og kan fortsætte med at løbe, mens de står på samme sted og samtidig kan lytte til nyt.

Langsomt normaliseres stress, lettere spiseforstyrrelser, mængden af sminke aftager, facader hviler sig, kroppen restituerer og et menneske dukker frem.

Det sker, alt i mens man får så meget af det, man kom efter, som fx sport, kultur og fællesskab. Samtidig oplever man nyt: At på højskoler “går” man også, man tænker, man reflekterer over sit liv, sin vej, sit mål og sin fremtid uden krav om et resultat og en forventning om at følge en klar effektiv linje fra a til b.

Og man finder måske ud af, at høj aktivitet og intensitet kan være noget ganske andet end være sat i løb efter noget, som måske bare udspringer af andres frygt, eller som er i andres tjeneste, hvor man bare er kanonføde og/eller malkekvæg.

Man finder ofte sig selv og får spirende fornemmelse af den unikke skabelses- og påvirkningskraft men besidde i sig og hjertet får plads til at give råd om nye veje frem. Man kan opdage den kraft vi alle bærer med os indeni. Det vækker gejst, håb og giver billeder af fremtider som er værd at gå efter til gavn og glæde for den enkelte, dem omkring og for demokratiet.

Det er for mig en rolle, jeg gerne ser højskolerne tager.

 

Hvad er god højskole for dig?

Det er en skole, hvor du får helt vildt meget af det, du forventer og betaler for. PLUS en helt masse andet, du først nu får øje på, når du er ankommet på højskole. Oplevelser, ideer, tanker og andre mennesker, som beriger dit liv både i nuet og mange år fremefter, så du i endnu højere grad er blevet bevidst om, eller har fået øje på, egne potentialer. Du har med andre ord opdaget eller set glimt af hvor meget du kan påvirke positivt og være med til at skabe uden at løbe dig halvt ihjel. Det spirer og gror også og påvirker mange år frem.

 

Hvordan ser Danmarks højskolemiljø ud om 10 år?

Højskolerne har fortsat tilpasset sig den tid de lever i. Nogle holder fast i at være “traditionel” højskole, ganske som i dag. Det være sig idrætshøjskoler og “rigtige” boglige højskoler, som de altid har været her. Andre omstiller sig anderledes til den ungdom, som er kommet til, lytter efter nye tendenser og strømninger hos de unge for der at opdage hvad der nu sælger billetter.

Fælles for mange højskoler vil nok fortsat være, at vi er modpol til tidens mere eller mindre stupide tendenser. Fx tidens krav om at være perfekt og altid være på toppen, mens man mindst yder 115% og meget lidt lytter til kroppen og sjælen, mens man er et stabilt aktiv for statens ønsker.

Højskolerne vil også om 10 år være knudepunkter for synspunkter der råber magthaver ret imod, men vil også fortsat være arnesteder for mange former for nytænkning, der bl.a. vil berige vores demokrati. Højskolerne vil med andre ord fortsat både gå foran og også vise vej til andre og bedre måder at leve og være sammen på.

 

Henrik Løvschall
Forstander IHA

Højskolerne er kittet i det danske samfund, når det gælder om at skabe gode, ansvarsfulde og engagerede borgere. Vi omgiver os af alt fra rockere, bander og banditter i habitter. De fylder i medier og skaber den dårlige historie. Højskolerne skaber de gode historier. Rigtige mange unge er i dag usikre på sig selv, kan være ensomme, angste eller stressfyldte af egne eller andres forventninger. Her har højskolerne også en rolle. Når vi spørge hvad de springer mest i øjnene når man bliver elev på IHÅ så nævner mange den venlighed de bliver modtaget med og omgivet af. K E Løgstrup, anviser med “Den etiske fordring” at vi alle har en lille del af det menneske vi møder i vore hænder. Vi kan vælge at modtage og behandle et andet menneske med omsorg, empati og venlighed eller det modsatte. Højskolerne vælger det første. Grundtvig skabte højskolebevægelsen for at danne og uddanne almuen. Det gør vi stadig. I dag kan almue være en fodbolddreng, der kun har fokus på sin fodbold, Campions League onsdag aften og FIFA på spilskonsulten. Det ændrer vi også på med et ophold på en dansk idrætshøjskole
Hvad er højskolens rolle i det danske samfund?

Som sagt at skabe aktive samfundsborgere. Men egentlig er de 3 formål i hovedsigtet demokratis dannelse, livsoplysning og folkeoplysning meget vigtige at leve op til. På IHÅ bruger vi meget tid på frivillighed som er en vigtig del af folkeoplysningen og ved at skabe et godt miljø, hvor eleverne føler de har medindflydelse på deres hverdag og deres ophold – så udlever vi den demokratiske dannelse med afsæt i det klassiske dannelsesbegreb. Ved at lytte, samtale og ikke altid lade flertallet bestemme – så oplever eleverne at demokratiet lever. Dette krydret med de mange livsoplysende fortællinger ifm. det poetiske, musikken og de mange stunder ved samlinger og foredrag, ja så kan højskolen spille en vigtig rolle fordi vi sender livsduelige unge mennesker ud i samfundet efter et ophold. Derfor må I – kære læsere og tidligere elever aldrig glemme jeres ophold og det som højskolen har betydet for jer. Nævn det hver gang i har mulighed for det.

 

Hvad er god højskole for dig?

Det er pauserne. Pausen er fordybelsen øjeblik (Satre) Når vi skaber rum for positivt samvær. Her møder man venner for livet. Man tør eksperimentere og leve livet ud. Man har det gode møde, den gode samtale. Man udfordres, træner, sveder – ja man lever.

Hvordan ser Danmarks højskolemiljø ud om 10 år?

Det må gerne ligne de nuværende med de naturlige udviklingsmuligheder der følger et årti. Men det grundlæggende – at man lever, bor og spiser sammen 24 timer i døgnet og dermed skaber et godt højskolemiljø – så det skal altid være rammen med den forskellighed der findes på landets højskoler.

 

Erling Joensen
Forstander Egå Ungdoms-Højskole

Hvad er højskolens rolle i det danske samfund?

Højskolens rolle, skulle gerne være med til at danne og modne unge mennesker/kursisterne til et videre liv hvor, de udvikler livsduelighed og bliver gode aktive samfundsborgere.

Højskolen skal være for alle aldersgrupper, primært lange kurser for unge og de korte kurser for de ældre og arbejdsaktive.

Derudover er det også højskolens rolle at blande sig i de samfundsmæssige forhold og have en stemme i offentligheden og ikke mindst på uddannelsesfronten.

 

Hvad er god højskole for dig?

God højskole for mig er, er når der sker en dannelseproces, som er med til at åbne og udvikler nye veje – som ikke var synlige før et højskoleophold.

Når der dannes stærke fællesskaber trods forskelligheder, dog med respekt for hinandens forskelligheder.

 

Hvordan ser Danmarks højskolemiljø ud om 10 år?

Forhåbentligt er højskolen placering stærk, både i uddannelses billedet og højskolen er stadig atraktiv for både den unge gruppe på de lange kurser og der er kommet en del nye former for korte kurser til.

Højskolen er langt mere synlig i samfundsdebatten og et højskoleophold er respekteret som et godt uddannelsesvalg, sideløbende af det formelle uddannelsessystem

 

Betina Møgeltoft Christiansen
Ålborg Sportshøjskole

Hvad er højskolens rolle i det danske samfund?

Højskoler i DK er forskellige og bidrager forskelligt til det danske samfund, jeg vil nødig udtale mig generet om højskolen som en samlet bevægelse, naturligvis er der fællestræk men også en stor diversitet. I øjeblikket lider vi på SPH nok lidt af samme syndrom, som vi oplever, eleverne rammes af, nemlig et osteklokkesyndrom. De ansatte hos os har formuleret ny vision og retning frem til 2017. Vi er meget optagede af at få omsat vision til strategi og konkret handling hos os selv, os selv, os selv… Et udsagn i vores vision er: Vi vil sende mennesker videre i samfundet, hvor de gør en forskel i forenings- og/eller elitemiljøet samt i samfundet generelt. Alle vores aktiviteter, undervisning og samvær forsøger vi at kvalificere i forhold til at gøre eleverne ansvarlige, reflekterende og i stand til at gøre en forskel. Da vi er en idrætshøjskole er visionen koblet til nogle af de samfundsopgaver, der løses i idrætsforeningerne. Det spændende for os er i hvilken grad, vi lykkes med at sende eleverne videre, som gør en forskel. Først når eleverne bidrager til samfundet og navnlig til arbejdet i idrætsforeningerne, er vi kommet vores vision nærmere. Men hvordan måler vi det? Det vil vi forsøge at svare på over det næste år, vi afprøver metoder til effektmåling af ”at gøre en forskel”. Resultatet af målingerne skal anvendes til at udvikle den måde, vi laver højskole på, så vi i højere grad kan gøre en forskel i det danske samfund. Jeg ved, nogle vil beskylde os for at være fedtet ind i konkurrencestatens styringslogikker, men vi har på Sportshøjskolen virkelig brug for viden om effekten af vores arbejde, så vi på et mere et kvalificeret niveau kan medvirke til at skabe engagerede, handlekraftige unge, der gider og kan gøre en forskel.
Hvad er god højskole for dig?

God højskole er, når alt kan lade sig gøre. Når fællesskab og faglighed har samme prioritet. At vi har tid til og orker at diskutere, måned efter måned, om de hvide kopper må tages med i foredragssalen, og i så fald hvem der rydder op bagefter.
Hvordan ser Danmarks højskolemiljø ud om 10 år?

En klog højskoleforstander har engang sagt: At drive højskole er på kanten af det realistisk håndterbare. Jeg har ikke fantasi eller evner inden for fremtidsforskning til at se ti år frem! Jeg ved ikke engang om taget på gymnastiksalen kan holde et år til, eller om vi har elever nok til at oprette en linje, der handler om frivilligt arbejde, med start til august. Jeg føler mig dog ret sikker på, at jeg ikke selv holder 10 år mere.

 

Ole Toftdahl
Forstander Ry Højskole
Hvad er højskolens rolle i det danske samfund?

Der findes én skole i hele verden, hvor man ikke spørger hvad du kan, men hvor du får mulighed for at finde ud af, hvem du er. Det var højskolens rolle, da den blev til, og det er egentlig vildt, at det stadig er det. Med fremdriftsreformer, adgangsbegrænsning til gymnasier og tekniske skoler og karakterkrav til næsten hvad som helst, er højskolens rolle enestående, mere vigtig end nogensinde og fyldt med muligheder. Wouw hvor er det fantastisk at den findes, og at vi er enige om, at den skal være der.

Hvad er god højskole for dig?

Det vigtigste for en højskole synes jeg er, at være mødested for alle, der ønsker at være del at et fællesskab, hvor man sammen undersøger, hvad der er vigtigt i den enkeltes og i vores fælles liv. Hvordan den er det, må den selv om.

 

Hvordan ser Danmarks højskolemiljø ud om 10 år?

Højskolerne udvikler sig hele tiden med fag og tilbud. De er meget vågne for, hvad der rører sig i samfundet. Hvis de ikke er det, må de lukke. Fremover vil de, i endnu højere grad end nu, tilbyde de fag det formelle uddannelsessystem forsømmer. Højskolerne vil afspejle menneskers behov for kunst, musik, naturoplevelser og især sikre, at vi selv for lov at være del af skabende processer.

 

Jørgen Carlsen
Forstander Testrup Højskole

Hvad er Højskolens rolle i det danske samfund?

Der vil jeg nok hellere svare på hvad jeg synes den skal være. Dette er jeg netop meget optaget af, og mit svar er at højskolen skal være samfundets samvittighedsværksted.
netop det at vi ikke er underlagt statslige diktater, det at vi er frie skoler betyder jo ikke at vi er hævet over tyngdeloven og lign., men det betyder at vi trods alt er relativt fritstillet med hensyn til den måde vi indretter skolen, skolelivet og undervisningen på. Der er nogle almene regler: såkaldt undervisning af almen bred karakter, ubak. Det kan man så mene om hvad man vil, jeg synes det er lidt åndsvagt.
Det har endnu været sådan at staten holder sig på måtten i forhold til højskoler. Der har vi altså den interessante konstellation, der er ret enestående i samfundet, at vi har en institution hvor staten betaler halvdelen af omsætningen. Staten betaler, men bestemmer ikke, og det er det fine ved det.
Det betyder at i den relative uafhængighed af hele den politiske good will er forpligtet til at vurdere de kulturelle, politiske, økonomiske udviklingstendenser i samfundet og også se hvad der er eventuelt. Hvilke værdier der er truet, hvilke menneskesyn der nu er på spil og lign. Det er hvad jeg mener med samvittighedsværksted. At her på højskolen skal der være mulighed for fordomsfrit at drøfte hvad meningen med Danmark er, altså hvor skal vi hen.

Tilsyneladende er den højeste mening med Danmark at vi skal vækste. Det er hvad stort set alle politikere siger: at vi skal have flere arbejdspladser, at vi skal have gang i økonomien, at vi skal vækste. Det er selvfølgelig et fromt håb, men hvad vil vi egentlig med al den rigdom vi producere? Hvordan skal den fordeles? Hvordan skal vi tage vare på dem der ikke magter at klare det selv? Er mennesket bare en agent for udvikling – skal vi deles op i ydere og nyder? Sådan som der er en tendens i konkurrencestaten. Hvordan performer du i konkurrencestaten. Hjælper du til væksten eller hæmmer du denne?
Sådan nogle ting synes jeg er meget nødvendigt at sætte fokus på. Højskolerne er ikke det eneste sted man kan gøre dette, men det er et af de steder hvor man oplagt kan, fordi det er her demokratiet holdes levende. I den forstand at man forsøger at skabe rammen omkring en selvstændig tænkning hos en hel masse individer der siger: Hvad synes jeg egentlig er godt, hvad synes jeg er skidt, hvad synes jeg er retfærdigt/uretfærdigt og hvor skal udviklingen egentlig gå hen. Højskolens rolle er altså at være samfundets samvittighedsværksted. Det er her samfundet, så at sige, skal møde sin egen samvittighed. Også den dårlige samvittighed.

Hvad er god højskole for dig?

Det synes jeg at have svaret på i forgående spørgsmål.

 

Hvordan ser Danmarks højskolemiljø ud om 10 år?

Det er et spørgsmål, som jeg er meget forlegen over at skulle svare på, for jeg synes egentligt at det er meget svært at sige.
Der er grundlæggende to mulige scenarier, måske tre:

Første scenarie er at højskolen fortsætter nogenlunde som den gør nu i en ret linje derud af.

Så er der det skrækscenarium at højskolerne i højere grad bliver præget af at være virksomheder. Virksomheder som tænker på egen overlevelse og derfor vil lave nogle markedstilpasningsstrategier som gøre dem mere kommercielle. Det håber jeg ikke sker.
Den tredje mulighed, er at flere og flere højskoler bliver klar over at de har, eller bør have, en dagsorden i samfundet i retningen af at være kritikere. Kærlige kritikere, solidariske kritikere, af den herskende udvikling i samfundet. PÅ en sådan måde at det kan blive en platform for en diskussionssammenhæng af de værdier der skal være bærende i samfundet. Det bil jeg håbe på. Dette r det vi selv arbejdet på og jeg tror at der er flere højskoler der godt kunne tilslutte sig her.  Så er der måske andre der slet ikke har fornemmelse for det.
Det vil jeg håbe på, at flere og flere højskoler vil optræde som samvittighedsværkstedet i samfundet.

Skrevet af Mikkel Mikkelsen, elev på IHS i foråret 2012